Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Zudugarai

Vinmark Zudugarai

Vinhuset Zudugarai ligger mellem byerne Aia og Zarautz i området Getariako Txakolina. Vinhuset er ejet af en familie ved navn Errasti og har altid været deres familieforetagende. Siden de i 1986 udplantede de første hektar med vinstokke, har familien produceret sin egen vin. I 1990, kun fire år efter at familien havde plantet sine første vinstokke, blev området D.O. certificeret. De nuværende faciliteter blev bygget i 1994, og gennem årene er vinhuset blevet opkvalificeret med moderne maskiner til vinproduktion. På denne måde kombinerer vinhuset familiens erfaring med ny teknik, hvilket giver nogle prægtige vine.

Vinhuset er vokset i størrelse gennem tiden og i takt med at familien har udvidet sin viden og interesse for vinproduktion, har deres foretagende vokset sig større. Dette har medført en udbygning af deres forretninger i form af vinhuset Gailur, der ligger længere inde i landet mod syd. Med denne udvidelse kan vinhuset øge sin produktion af hvidvine og rosévine samt både lagre unge og ældre vine.  

Zudugarais omgivelser er utroligt flotte, idet vinhuset er omgivet af familiens store vinmarker med udsigt til Biscayabugten. Vinstokkene ligger på de mest solrige bjergsider for at undgå en for høj luftfugtighed. Der produceres primært den hvide drue Hondarribi Zuri, der udgør cirka 90 % af alt vinhusets produktion. Den røde drue Hondarribi Beltza dyrkes i mindre grad, og findes således kun på cirka 10 % af vinhusets marker.

Når de modne druer er plukket under høsten i efteråret, begynder fremstillingen af vin. År efter år arbejder familien med at udvikle nye metoder i produktionen for hele tiden at forbedre vinen samtidig med, at den bibeholder sin traditionelle karakter. Vinhusets primære serie har taget navn efter vinhuset – Zudugarai – og står som flotte eksempler på, hvordan baskisk hvid og rosévin skal smage. Zudugarai kan selvfølgelig købes hos D’Wine.

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg