Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Terra Alta

Regionen Terra Alta ligger i det nordøstlige Spanien og er den sydligste af Cataloniens vinregioner. Regionens 8.000 hektarer vinmarker ligger sydøst for Barcelona og grænser op til området Aragón. Regionen gennemskæres af Ebro floden, der snor sig gennem området og bjergene ud mod Middelhavet. Landskabet er meget varierende og byder både på bjerge, små floder, skove og selvfølgelig marker med mandeltræer, oliven og vinstokke. Alt dette er karakteristisk for Catalonien, og er en af grundene til stedet er så højtelsket af mange.

Vinmarkerne i området er præget af kalkholdige jorde samt et til tider ekstremt klima. Sommeren kan byde på hedebølger med stærk varme og ringe nedbør, mens vinteren kan være kold med bidende kulde. Dog har regionens nærhed til Middelhavet stor effekt, da briser fra havet kan være med til at sænke temperaturen på markene om sommeren, mens vinteren bliver mildere grundet det lunere Middelhav.

Terra Alta har haft D.O. certificering siden 1972, og udgør i dag sammen med seks andre områder en stor del af den vinproducerende del af Catalonien. Traditionerne for vindyrkning og vinfremstilling i Terra Alta strækker sig langt tilbage, hvor mange mænd og kvinder har lagt kræfter i vinmarkerne og på vinhusene. Familieejede vinhuse har gennem generationer sat deres præg og skabt den identitet, som i dag forbindes med vin fra Terra Alta.

Historisk set går vinproduktion i Terra Alta langt længere tilbage end 1972. Især hvidvin fra området opnåede gennem den første halvdel af 1800-tallet en speciel anerkendelse, da den berømte forfatter Joan Perucho og endda også maleren Pablo Picasso udtrykte deres kærlighed for netop de hvide vine fra Terra Alta. Når det er sagt, er det dog ikke kun gamle kunstnere, der har en forkærlighed for vin fra Terra Alta. En række vinproducenter stod i 1990’erne i spidsen for en gennemgribende forandring, hvor man satte fokus på professionalisering og inkorporering af de bedste elementer fra vinkulturen i Terra Alta. Deres kærlighed og dedikation var en stor drivkraft for det arbejde, der er i dag betyder, at området kan levere nogle af Spanien lavet på Garnacha druerne.

De røde druer Garnacha Negra, Garnacha Peluda og Cariñena er sammen med den grønne drue Garnacha Blanca de mest udbredte i regionen. Sidstnævnte, Garnacha Blanca, er den mest udbredte og anvendes til produktion af hvidvin, hvis kvalitet har været kendetegnende for området i mange år. Gennem de senere år er rødvine fra Terra Alta dog begyndt at vinde større og større indpas, hvilket skyldes den høje kvalitet, som nogle af områdets topvinhuse repræsenterer.

Hos D’Wine har vi udvalgt vinhuset Edetària, der producerer spændende hvid- og rødvin. 

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg