Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Montsant

Midt mellem oliventræer, mandeltræer og pinjeskov finder vi vinregionen Montsants mange vinmarker. Med sine godt 2.000 hektar omringer området den mere kendte naboregion Priorat, der er kendt for sine kraftige og mineralske vine. En egenskab som vinene fra Montsant ikke deler til fulde, da vinen her er helt sin egen.

Montsant opstod først i 2001 som et selvstændigt D.O., idet regionen forinden var kendt under navnet Falset – en underregion til naboregionen D.O. Tarragona, der siden 1932 havde været den eneste D.O. i området foruden Priorat.

Vindyrkningen i Montsant har rødder helt tilbage til romertiden. I byen Marçà har man fundet rester af en romersk bebyggelse og herunder rester af gamle lerkrukker, der har været brugt til transport af vin. Man mener, at vinen blev drukket i den romerske provinshovedstad Tarraco (i dag Tarragona). Senere hen menes det, at vindyrkning i Montsant først for alvor slog sig an i løbet af middelalderen især anført af Karteuser munkene fra Scala Dei, der ligeledes var fremtrædende indenfor Priorat i det 12. århundrede. I det 19. århundrede begyndte folket i Montsant at eksportere vin til Bordaux i Frankrig, og der er fundet beviser for, at vin fra det nuværende Montsant allerede i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede har vundet priser ved verdensudstillinger. Et slag ramte dog området i starten af det 20. århundrede, da vinplanterne blev ramt af den frygtede vinlus. Bønderne i området stod sammen for at undgå at folk flyttede fra området, og dermed blev der skabt en del kooperativer, hvoraf nogle stadig eksisterer i dag.

Montsant er omkranset af en halvcirkel af bjerge. Mod nord finder man Montsant og Llena bjergene, der er forbundet med Prades bjergene mod øst, hvor man ligeledes støder ind i de prælitorale bjergkæder la Argentera, la mola del Colldejou og Lleberia. Mod syd åbner cirklen sig ned mod floden Ebro, der sammen med de mindre floder Siurana, Montsant og Capçanes bringer vand til området.

Udkanten af Montsant er præget af kompakt og kalkholdigt jord skabt af aflejringer fra floderne. Ligeledes findes der en rød og meget lerholdig jord. I området omkring byen Falset er jorden mere findelt og præget af granitsand med lavt indhold af organiske stoffer samt lav fugtighedsgrad. Den sidste type jord, der præger Montsant er en stenet jord, der er meget skiferholdig ligesom i Priorat. Erosionen af stenene betyder også, at der findes lerholdig jord indimellem. De tre forskellige jordtyper giver selvsagt forskellige vin. Generelt er forholdene indenfor Montsant, hvad angår jordtype, højdeforskelle, klima, etc. så varierende, at der er tale om mange forskellige mikroklimaer, der hver især har indflydelse på dyrkning af vin. 
Overordnet set er klimaet i Montsant præget af bjergene, Ebro floden og middelhavsvindene. Man betragter derfor klimaet som værende middelhavsklima med kontinental indflydelse, idet bjergene beskytter mod den maritime indflydelse. Således er der stor forskel mellem dag og nattetemperatur, hvilket er med til at sænke modningen af druerne og opbygge sukkerindholdet. Vintrene er kolde og sjældent med frost, mens somrene er tørre og varme. Om sommeren blæser der om aftenen fugtige vinde fra middelhavet ind over land, hvilket hjælper vinen i de tørre perioder. Normalvis falder der 500-600 mm regn om året primært i efteråret og foråret, men meget ulige fordelt henover området, hvilket igen er med til at understrege de mange mikroklimaer, der findes indenfor Montsant.

De mest plantede vin indenfor Montsant er de grønne Macabeo og Garnacha Blanca samt de røde Garnacha Tinta, Cariñena, Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. 
Hvidvin fra Montsant laves ofte på Macabeo i coupage (blanding) med Garnacha Blanca. De unge hvidvine er ofte strågule med grønlige reflekser, mens vine der er fermenteret på egetræsfade er mere intense og gullige i farven. I vine præget af Macabeo er der megen duft af hvide frugter; pærer, æbler, etc. samt noter af blomster. Garnacha Blanca tilfører duft af modne frugter, honning, tørrede frugter og abrikos. De fermenterede hvidvine er præget af en duft af vanilje og kanel. Smagen for de unge hvidvine er præget af sødme samt syre. Sødmen kommer fra mængden af alhohol og sukker, mens syren afhænger af syreindholdet i druen. De fermenterede hvidvine er mere komplekse, men stadig med rundhed og ligeledes en lang eftersmag.

Unge rødvine fra Montsant er kirsebærrøde og violette med brunlige aftegninger i kanten. De fadlagrede rødvine har en mere intens kirsebærfarve. Oftest vil man også finde bundfald i rødvin fra Montsant, idet vinen ikke filtreres. Bundfaldet skal ikke ses som en defekt, men snarere som et tegn på at vinen er af høj kvalitet. De fleste rødvine fra Montsant laves på Cariñena og Garnacha, hvilket giver duft af modne frugter og nogle gange duft af rosiner. Ligeledes er duften præget af krydderier og balsamiske toner. Ved tilsætning af Tempranillo bliver duften mere frisk, men ikke nær så konsistent. Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah bliver brugt for at give vinen mere struktur og balance. Rødvine, der har været lagt på fad, har duft af røg, krydderier, kakao, underskov, mineraler, etc. afhængig af typen af egetræsfad. De unge rødvine har en frisk og let smag, der gør dem let drikkelige, mens de lagrede rødvine er mere runde og brede i smagen. Ligeledes har de en længere eftersmag. Rødvin fra Montsant er i høj grad præget af modne tanniner, der kommer fra de gamle vinstokke. De gamle stokke tilfører struktur til vinen uden den samme hårdhed som de unge vinstokke, hvorfor en rødvin fra Montsant er afhængig af den rette balance.

Hos D’Wine forhandler vi vinhusne Vins de Mas Sersal og Vinyes Domenéch, der producerer nogle spændende vine, der både kan ses som et alternativ eller et supplement til vin fra Priorat.

 

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg