Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Madrid

Spaniens hovedstad Madrid har lagt navn til sit helt eget vinområde, nemlig D.O. Vinos de Madrid. Dette område er geografisk set delt op i to områder, der ligger henholdsvis sydøst og sydvest for Madrid. Den spanske hovedstad ligger således i ”smørhullet” mellem dets vinområde.  

Madrid er den eneste hovedstad i verden, som har et vinområde med sit eget navn. Vinområdet er ikke et administrativ initiativ, som man godt kunne tænke i første omgang. Det er tværtimod en anerkendelse af den vinproduktion, som har eksisteret i mange år, og som man ønsker at beskytte og bevare. Vinene herfra skiller sig ud både i form af deres oprindelsessted og deres traditioner.

Vinområdet Vinos de Madrid er inddelt i de 3 mindre zoner Arganda, Navalcarnero og San Martín de Valdeiglesias. Man taler således om et samlet vinområde, som råder over tre mindre zoner med hver deres personlighed og karakteristika. Baggrunden for at inddele vinområde i 3 mindre zoner er, at klimaet og jordforholdene er meget forskellige fra den ene zone til den anden. Selv de foretrukne druetyper ændrer sig også mellem zonerne. Vine fra San Martín de Valdeiglesias har simpelthen ikke de samme kvaliteter, som de vine der kommer fra Navalcarnero eller Arganda. Det har derfor været meget vigtigt at adskille de 3 zoner, når deres vines smagsnoter også afspejler forskellene mellem dem. 

Områdets officielle tilblivelse skulle gå gennem flere faser, før det endelig kunne blive en realitet i slutningen af 1990’erne. Efter det første forsøg i 1973 begyndte vinområdet Vinos de Madrid at tage form i 1980’erne. En stor strukturel ændring i provinsens vinsektor i 1990’erne betød, at Madrid gik fra næsten total anonymitet til en større tilstedeværelse på både det spanske og det internationale marked. Dermed blev Vinos de Madrid etableret som det område, vi kender i dag.

I dag er Vinos de Madrid et stort område med omkring 45 vinhuse, der er fordelt i alle områdets kroge – fra nord til syd og fra øst til vest. Dermed kan forbrugerne vælge mellem en bred vifte af vine med forskellige druetyper. Hos D’Wine har vi udvalgt vinhuset Las Moradas de San Martín, der som navnet antyder ligger i området San Martín de Valdeiglesias. Her laves der spændende vine centreret om rødvinsdruen Garnacha. 

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg