Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Bodegas Itsasmendi

Vinmark Bodegas Itsasmendi

På bjergskråningerne tæt ved Biscaya bugten ligger vinhuset Bodegas Itsasmendi. Idéen bag vinhuset tog form i 1989, da flere vinavlere gik sammen om at genoptage vindyrkningen, som historisk set har haft stor socioøkonomisk betydning for vinområdet Bizkaiko Txakolina. De første faciliteter til vinproduktion åbnede i 1995 i byen Muskiz, men i 2002 flyttede de til byen Gernika, som kun ligger 45 minutters kørsel derfra. I dag ligger vinhuset stadig i Gernika, som er en chamerende by omgivet af et aldeles gunstigt område for vindyrkning.

Hvad der begyndte som et eventyr for nogle venner, er i dag blevet en realitet i vinverdenen. Personalet på vinhuset lægger stor vægt på, at processerne i vinproduktionen er de helt rigtige til at give den ideelle vin. Som central person står ønologen Ana, der sammen med det resterende team styrer vinhuset med stor fokus og passion.

For Bodegas Itsasmendi er det vigtigt at respektere naturen under vindyrkningen. De stræber derfor efter at være bæredygtige og fremstille vin i harmoni med omgivelserne. Denne omsorg for naturen afspejles også i vinhusets behandling af sine vinstokke. Vinhusets 35 hektar vinmarker vender i retning mod middagssolen, og vinstokkene plejes specielt hvert år, hvorved vinen får den bedste sammensætning. På vinhusets marker kan finder man de lokale druetyper Hondarrabi Zuri, Hondarrabi Zuri Zerratie og Izkiriot Handi, men også den mere kendte Riesling.    

Det er vigtigt for Bodegas Itsasmendi at give det lokale og traditionelle et moderne og internationalt præg. Vinhusets har således fornyet den traditionelle vindyrkning og har gennem det daglige arbejde formået at skabe et nyt projekt i vinområdets klassiske rammer. Desuden samarbejder vinhuset nu med flere lande i Nord- og Sydamerika samt Europa. Hos D’Wine er vi stolte over at repræsentere Bodegas Itsasmendi i Danmark, hvor vi tilbyder husets lækre hvidvine foruden en spændende rødvin.

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg