Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Guijoso

Vinområdet Pago Guijoso ligger i Albacete provinsen i den sydøstlige del af Castilla-La Mancha. Pago Guijoso er en del af Spaniens ejendomsspecifikke Vino de Pago certificering. Men hvad betyder det? Det betyder først og fremmest vin af meget høj kvalitet. Nogen vil argumentere for, at kvaliteten ligger på linje med D.O. og D.O.Ca certificeringen, andre at det ligger flere mil over. Ved D.O. og D.O.Ca. certificeringer foreligger der blandt andet regler for, hvilke druer der må bruges og i hvilken mængde. Det gøres for, at vinen holder en vis standard, kvalitet og udtryk. I D.O. Ribera del Duero må der f.eks. kun produceres rødvin og rosé, hvoraf Tempranillo-druen skal indgå i druesammensætningen med minimum 75%.

Der findes i alt 14 vinområder, som bærer certificeringen Vino de Pago, hvoraf Pago Guijoso er en af dem. V.P. (Vino de Pago) blev grundlagt i 2003 for at favne de vine, som adskilte dig fra D.O., men som stadig producerer vin af meget høj kvalitet. Allerede i 2004 fik Pago Guijoso status som V.P., altså kort tid efter certificeringen blev oprettet. Det var desuden det tredje vinområde, som blev tildelt denne fornemme titel.

For at få certificeringen V.P. skal vinen dyrkes i ultra specifikke og små områder. Det betyder at et V.P. ikke må være på størrelse med, eller større end et sogn i dets vinregion. Jorden samt mikroklimaet, hvor vinen dyrkes, skal være unik og specifik og adskille sig fra omkringliggende marker.

Pago Guijoso er 98 hektarer og ligger tæt på Pinilla-floden, som er den primære kilde til Guadiana-floden. Vinmarkerne er placeret 1000 m over havoverfladen, hvilket giver et helt specielt klima. Højden gør, at der er et stort temperaturskifte under høstsæsonen. Om dagen er der f.eks. høj varme, som påvirker sukkerindholdet i druerne, hvorimod kulden om natten påvirker syreindholdet. Klimaet er derfor kontinental, som udover det store temperaturskifte mellem dag og nat, også betyder et stort skifte i klimaet mellem årstiderne. Det tilsammen danner grundlaget for et godt klima til produktionen af højkvalitetsvin.

Jordbunden på vinmarkerne er dækket af småsten (Guijarro) og grus (guijos), deraf navnet Guijoso. Nedenunder er der et lag med lermuld og sandede småsten. Vinene får omkring 2800 timer sol, og 300-400 mm regn om året.

I Pago Guijoso finder du druesorterne: Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot og Tempranillo samt en hvidvinsvariant: Chardonnay. Der specialiseres i rødvin, hvoraf der produceres fire slags: en blanding (Cuveé), Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Der produceres to hvidvine, begge på Chardonnay-druen og den ene af dem fadlageret.

Pago Guijoso er meget miljøbevidst vinområde, og er kendt for deres balancerede, strukturerede, og komplekse vine.

 

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg