Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Getariako Txakolina

Området Getariako Txakolina, også kaldet Chacolí de Getaria, ligger i Baskerlandet i den nordligste del af Spanien tæt på den franske grænse. Mere præcist ligger området syd for Biscayabugtens kyst og vest for Pyrenæerne. Der er kun 30 kilometer til San Sebastián, som er provisens hovedstad. De fleste af vinmarkerne er centreret omkring byerne Getaria og Zarautz, hvilke oprindeligt er gamle fiskerbyer, der er placeret vest for San Sebastián og helt ud til Biscayabugten. Med sine cirka 76 % står Getaria for hovedparten af områdets vinproduktion, mens Zarautz producerer cirka 22 % og området omkring byen Aya står for den sidste mindre del.

Landskabet ved områdets byer er utroligt smukt med grønne dale og bløde bakker. Det er svært for den besøgende ikke at blive betaget af de enestående omgivelser med bjerge og kyst tæt ved hinanden. Området er derfor perfekt for de, der værdsætter flot natur og gode vine.

Til trods for områdets størrelse har det gennemgået en stor udvikling. Vindyrkningen kan dateres langt tilbage i tiden, men i det 19. århundrede gennemgik området en slem periode med vinpest, som næsten var altødelæggende. Det lykkedes dog heldigvis for de lokale bønder at få genoprettet vinproduktionen. I dag er produktionsområdet på 140 hektar, der er fordelt på 37 forskellige vinavlere. Da området blev D.O. certificeret i 1990, var kun 22 hektar registeret til vinproduktion. Sidenhen er området altså vokset med 118 hektar, hvilket illustrerer den positive fremgang. Dette skyldes blandt andet, at området blev udvidet i 2007 fra kun at dække kommunerne Getaria, Zarautz og Aya til også at indkludere Gipuzkoa.

Klimaet i Getariako Txakolina er mildt, da bakkerne ud til kysten dækker for de kølige temperaturer fra havet. For at vinstokkene har så skånsom en tilværelse som muligt, er de placeret på de sydøst vendte bjergsider. Her bliver de beskyttet for havets kølige vinde. Normalt falder der rigtig meget nedbør, der kan nå helt op på 1600 mm om året. 

Der bruges primært to druer i området. Den hvide drue Hondarribi Zuri er den mest dominerende og optager cirka 95 % af vinmarkerne. Denne bruges til at producere områdets kendte hvidvine (eller Txakoli som de lokale kalder deres hvidvin). De karakteriserer sig ved at være tørre og have et godt syreindhold. De harmonerer således perfekt med fiske- og skaldyrsretter, der altid har været grundingredienserne for egnens retter. Da vinmarkerne er placeret omkring gamle fiskerbyer, har det altid været oplagt for vinavlerne at producere god vin til deres lokale spisekammer. 
Den røde drue Hondarribi Beltza findes i en begrænset mængde, hvorfor der ikke produceres ret megen rødvin i området. Rosévin er mere udbredt.

Fra Getariako Txakolina samarbejder vi med vinhuset Zudugarai, der er kendt for deres hvid- og rosévin af samme navn. 

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg