Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

D'WINES EVENTPROGRAM

 

 

Hos D'Wine elsker vi events - især når vin indgår som et grundelement! Derfor tilbyder vi skræddesyede løsninger, hvor kun fantasi og pengepung sætter grænsen. 
Vi tilbyder blandt andet:

 

Vinsmagninger

Flere gange om året afholder vi spændende vinsmagninger, hvor smageprogrammet bestemmes af et overordnet tema. Det kan være alt lige fra "det ukendte Spanien" til "high class Rioja smagning". Af og til har vi også besøg fra vores vinhuse, hvor vi afholder Winemakers Dinner. En aften hvor ønologen (vinmageren) fra vinhuset guider os igennem vinhusets sortiment og fortæller om selv de mindste detaljer, der kan have betydning for vinen. Endelig spiller vi også landskampe, hvor vi udfordrer nogle af vores kolleger inden for branchen.
Hvem kan ikke lide topkampe såsom Spanien vs. Frankring eller Spanien vs. Italien? Læs om kommende vinsmagninger i vores bar, D'Wine Bar ved at klikke her.

 

Private vinsmagninger

Skræddersy jeres egen vinsmagning. Det vil være en aften, hvor I selv sætter grænserne i forhold til, hvad I vil smage, hvor avanceret det skal være, og hvor meget det må koste. Det kan være I ikke er så skarp på spanske vine, at I ønsker at folde jer ud i en større forsamling, men gerne vil være i vante omgivelser, hvor vi kommer ud og holder smagningen. Husk på, at til en vinsmagning er der ingen dumme spørgsmål. Smagninger kan afholdes privat eller i samarbejde med nogle af vores samarbejdspartnere. 

 

Festarrangement/firmafest

Vil du gerne gøre lidt ekstra ud af din fest så kan D'Wine hjælpe. Vi kan i samarbejde med vores partnere stykke den perfekte fest sammen. Vi kan sørge for alt fra mad, blomster og selvfølgelig vin. Det kan både være klassisk barbecue menuer med Mogens Madglad eller de mere klassiske tapasretter med egen kok. Ethvert arrangement kan selvfølgelig kombineres med vinsmagning. Kun din fantasi og pengepung sætter grænsen.

 

Vinrejser

D'Wine er desuden behjælpelig med at arrangere vinrejser i samarbejde med vores rejsepartner. Private ture kan selvfølgelig også arrangeres.

 

Vinrejse til Catalonien 

I maj måned i år afholdte vi vores første vinrejse, hvor turen gik til Ribera del Duero. Tilbagemeldingerne var så positive, at vi simpelthen bliver nødt til at arrangere endnu en tur. Denne gang går turen til verdens smukkeste Catalonien.


Catalonien er en helt anden størrelse end Centralspanien. Her er enormt bjergrigt og betagende smukt. Vejene og tilkørselsforholdene er meget trænge, så derfor kan vi denne gang ikke have en bus med rundt. Derfor kører vi i to 9-personers biler, og der er kun 16 pladser (plus to chauffører), men til gengæld laver vi to rejser for at imødekomme efterspørgslen. Planlægningen er så småt i gang, og tro os, det bliver endnu en helt fantastisk rejse.


Alt det praktiske

  • Dato: 20.-24. maj eller 27.-31. maj 2019
  • Fly til/fra Barcelona arrangerer hver rejsende selv.
  • Vi mødes i Barcelona centrum tæt på en metrostation om formiddagen. Detaljer følger.
  • Inklusiv i prisen er transport til/fra vinhuse, hotel, morgenmad, frokost og vinsmagninger. 
  • Aftensmad er ikke en del af den officielle plan. Der vil være rig mulighed for at udforske spisesteder på egen hånd. Kristian Ishøy, som vil være jeres guide, vil give jer gode råd til lækre spisesteder undervejs.
  • Depositum på DKK 3500,- skal betales ved tilmelding til rejsen. Depositum er bindende og gælder som tilmelding. DKK 3500,- er pr. person, som tilmeldes rejsen. Se detaljer for overførsel herunder. 
  • Prisestimat for hele rejsen er DKK 6995,- pr. person i dobbeltværelse (ved to personer). Tillæg på DKK 1000,- for et enkelt værelse. Afvent mail fra D'Wine med detaljer for den endelige pris.
  • Rejseforsikring søger du selv for.
  •  

Tilmelding

Du tilmelder dig turen ved at betale et depositum (DKK 3500,- pr. person). Du sender en mail til os med følgende oplysninger på den person, som betaler depositum:

  • Fulde navn
  • Adresse (vej, postnr. og by)
  • Telefonnr. 
  • Mailadresse
  • Antal rejsende, deres navne og indlogering på værelsestyper (den betalende inklusiv).

Send oplysningerne til info@d-wine.dk med emnefeltet: Vinrejse til Spanien - depositum. Du vil efterfølgende modtage en faktura. Når vi har modtaget din betaling, er du tilmeldt. Fakturaen skal betales indenfor 8 dage. 

Har du spørgsmål omkring vinrejsen? Så kan du ringe til Kristian Ishøy på telefonnr. 26131231.

 

Kontakt

Kan vi hjælpe dig med en vinsmagning, fest, arrangement, rejse med mere? Kontakt os på info@d-wine.dk for at gratis og uforpligtende tilbud. 

  

 

 

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg