Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Bodegas Convento de las Claras

Vinmark Convento de las Claras

I hjertet af vinregionen Ribera del Duero ligger vinhuset Bodegas Convento de las Claras i den lille landsby Curiel de Duero ca. en times kørsel fra Valladolid. Som det spanske navn Convento indikerer, er vinhuset bygget op omkring et gammelt kloster. Det var netop bag dets mure, at de fire stiftere José, Fernando, Jesús og Luis udtænkte idéen om at udnytte det gamle klosters bygninger til et spændende vinprojekt.

I dag er José den tekniske og administrerende direktør for vinhuset. Med sine mange studier indenfor landbrug og ønologi på universiteterne i Valladolid og León har han en lang karriere indenfor vindyrkning. Han er dermed en meget kompetent og dygtig vinavler, der ligger alt sin viden og alle sine kræfter i at få den bedste vin ved hver eneste høst.

Bodegas Convento de las Claras’ primære mål er at fremstille vin af høj kvalitet, som udtrykker naturen og personligheden af de marker, hvorfra vinen stammer. Blandingen af unikke jorde (leret, sandet og kalkholdig), gamle Tempranillo vinstokke, klimaet i Ribera del Duero og personalets omhyggelige arbejde i vinmarkerne giver vinhuset mulighed for at råde over nogle druer af exceptionel høj kvalitet. I vinhuset bliver druerne forkælet og behandlet på bedst mulig vis for at udnytte det store potentiale.

José har stor fokus på de forskellige jordtypers bidrag til druerne og den færdige vin. Derfor bruger han hvert år megen tid på at udvælge de bedste jorde, marker og druer. Vinhuset sværger til udelukkende at bruge Tempranillo, da de anser den for at være den bedste drue til at udnytte forholdene i Ribera del Duero. Dermed anvender Bodegas Convento de las Claras Tempranillostokke, der er mellem 30 og 90 år gamle fra marker i 850 højdemeter. Disse udvælgelseskriterier og dedikation sikrer, at vinhuset år på år kan levere vin af høj kvalitet.

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg