Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Caves Oriol Rossell

Vinstokke Oriol Rossell

Cirka 1 times kørsel fra Barcelona finder vi den gamle herregård Cal Cassanyes. Gården kan dateres helt tilbage til det 17. århundrede, hvor den første af de i alt 4 fløje blev bygget i 1637. Fløjen, der i dag danner rammerne om det familiedrevne vinhus Caves Oriol Rossell, er bygget i Art Nouveau stil og kan dateres tilbage til 1908. Navnet på bodegaen, Oriol Rossell, opstod efter at arvtageren til Cal Cassanyes, den yndige Madrona Cassanyes, mødte Damiá Rossell. En fantastisk historie, der i dag danner rammen for produktionen af nogle af de bedste Cava’er under D.O. Penedés.

Selve vinhuset er en lille familiedrevet virksomhed, der gennem de seneste 30 år har specialiseret sig indenfor produktion af højkvalitets Cava. Familien råder over 85 hektar vinmarker, hvorfra de udelukkende henter druerne til produktion af vin under navnet Oriol Rossell. De 85 hektar vinmarker ligger rundt om Cal Cassanyes på højderyggen mellem Penedés Alto og Penedés Bajo omgivet af bjerge både mod nord og syd. Dette skaber et mikroklima, der er essentielt for produktionen af den fremragende Cava fra Oriol Rossell.

Den grønne drue, Xarel•lo, der er kendetegnende for Penedés, er den mest plantede på markerne. Sammen med de to andre grønne druetyper, Macabeu og Parellada, udgør de grundlaget for produktionen af Cava. Druerne høstes på forskellige tidspunkter, når kvaliteten for hver enkelt druetype topper. Herefter presses druerne og gæringen af saften begynder umiddelbart herefter. Når alle tre druetyper har gennemgået denne proces, udvælges og sammensættes de således, at man opnår den rette blanding til den Cava, man ønsker at lave. Denne base eller blanding hældes på flaske, hvorefter der tilsættes sukker som næring til den anden gæring. Under anden gæring skabes kuldioxid, der gør blandingen mousserende. Når anden gæring er slut fjernes bundfaldet, flasken efterfyldes og forsegles med den velkendte korkprop og folie.

Familien tilbyder rundvisninger på Cal Cassanyes og de tilhørende marker. Besøget kan efterfølges af en vinsmagning, hvis det ønskes. Cal Cassanyes er helt sikkert et besøg værd!

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg