Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 DKK

Aromas en mi Copa

Druer Aromas en mi Copa

I vinregionen Jumilla i det sydøstlige Spanien har projektet Aromas en mi Copa hjemme. Det hele er styret af den kvindelige ønolog Elisa Martínez Navarro. Her fremstiller hun sin egen vin med lån af lokalerne fra et andet vinhus, Bodegas Alceño.

Da Elisa var færdig med sin bachelor i 1989, opgav hun sin tidligere karrieredrøm om at blive lærer, da der på det tidspunkt var overflod af lærere i Spanien. Hun skiftede fuldstændig retning, og tog en uddannelse inden for vin. Sammen med andre forudså hun, at der ville komme flere vinhuse i Jumilla, og at vinproduktionen i denne region gik en sikker fremtid i møde. Elisa blev færdig med sine studier i 1992, og det samme år fik hun sit første arbejde og var med til sin første høst. De positive tanker om Jumilla viste sig at holde stik, og Jumilla har vokset sig større, og der er opstået mange nye vinhuse. Hun har heller ikke manglet arbejde ind til midt i 2011, hvor hun begyndte sit eget projekt Aromas en mi Copa. Aromas en mi Copa er således resultatet af de erfaringer, som Elisa har erhvervet sig gennem sit arbejde på andre vinhuse både inden for smag og handel.

Elisa fremstiller kun en enkelt vin, nemlig Evol. Den første årgang er fra 2012 og er lavet på druetypen Monsatrell, som er regionen Jumillas mest brugte drue. Evol har modtaget adskillige rosende anmeldelser fra flere spanske anmeldervirksomheder. Selvom Elisa fremstiller sin vin ud fra forholdsvise beskedne omgivelser med lån af lokaler og kun hende selv til at styre arbejdet, så er resultatet blevet rigtig flot og Evol konkurrerer på lige fod med andre vine fra vinhuse med langt større kapaciteter.  

 

FRI FRAGT

På ordrer over 599 DKK
 

VINGAVER

Se vores udvalg
 

BESØG D'WINE BAR

Vores vinbar i Aalborg